Kære far
Jeg skulle lige til at skrive til dig, da farmor ringede. Hun var så glad og ville (igen) sige tak for sidst. Hun fyldte jo 90 år sidste søndag, og mor og alle os børnebørn havde arrangeret fest for hende. Vi var 45 hos Tommy til smørrebrød, ostebord og kaffe og kage. Det var en skøn dag med solskin, en sang og en meget flot tale fra mor. Alle blev lidt rørte, da hun holdt den, for selvfølgelig blev du også nævnt, og du mangler jo. Men det var en fin dag, som du ville have nydt at have oplevet. Alle oldebørnene hyggede sig, legede i haven og hoppede trampolin til den store guldmedalje.
Jeg glæder mig også til at få et lille pus. Anna, hun giver liv fra sig i samme nu som jeg skriver. Møfler og sparker rundt - det er så hyggeligt ! Det ville være skønt at have dig til at kunne stryge mig over maven også og mærke hende. I reserve har jeg Peter, som er næsten ligeså pjattet, som jeg ved du ville være. Han har på sædvanlig Peter-maner skaffet både barnevogn og autostol til mig :0)
Jeg har drømt om dig de sidste par nætter - jeg savner dig - rigtig meget. Og i dag er det fars dag - øv og av, hvor ville jeg gerne kunne give dig et knus og en gave, fordi du var verdens bedste far - jeg håber og er næsten sikker på, at du ved det det, for det med at sige, at vi elskede hinanden og vise hinanden det, det var vi gode til - det er rart at vide. Glædelig fars dag søde far.
Tusind kys og lange stærke kram fra mig til dig med blogpost til himlen
