Søde far

Jeg saaaaavner dig!  Jeg savner at have dig her på jorden, så jeg lige kan ringe til dig. Der er nemlig en hel masse ting, som jeg gerne ville fortælle dig. Først og fremmest selvfølgelig at jeg savner dig. Og jeg mangler dig. Jeg mangler dig til at give et kram og til at ringe til dig og prøve at få en samtale i gang. Jeg ved at du ville være glad for at jeg ringede, men du ville ikke sige så meget, bare være glad og spørge til, hvornår jeg kom hjem og besøgte dig og mor. Også selvom det kun var et par dage siden sidst.
Nu står der et billede af dig over mit makeup-bord. Så jeg sender dig en kærlig tanke og et smil ret ofte :)
Nå, men jeg kan jo ikke ringe, så jeg vil skrive i stedet for.
Andreas og jeg har købt et hus! Et hus, der ligger på samme vej som Stinas og Nikos hus ligger. Det er et rigtig lækkert hus i to plan - i alt 140 kvm. Det er er rigtig pænt og istandsat over det hele, for ham der bor der nu er både murer og maler. Og der er ikke noget, der skal laves på det, selvom det selvfølgelig altid ville have været en fornøjelse at få dig til at komme og hænge en knage lidt skævt op ;).
Men hold op, hvor kunne jeg godt tænke mig, at jeg kunne ringe til dig, eller tage ud til dig og mor og snakke med dig om det. Jeg ville gerne have din anerkendelse af, at det ikke var alt for ufornuftigt og dyrt, at det var et godt hus og alt det der. Jeg ville også gerne spørge dig om haven. Der står sådan nogle metaldimser uden for huset, vist nok en slags espalieer. Men jeg ved ikke, om det ville være pænt at plante dem til, eller om det ville være bedre at fjerne dem. Det måtte du gerne hjælpe mig med at svare på. Hvis jeg kunne, så sad jeg ude hos dig nu og sludrede med dig om alt det nye og spændende.
Farmor har det også godt igen. Hun er faktisk livet helt op og er så frisk, som hun ikke har været i meeeget lang tid. Det er en hel fornøjelse at være ude og besøge hende. Og sjovt nok, så ser jeg mere og mere, hvordan I to ligner hinanden af sind. Lige ukuelige og skælmske. Det undrer mig ikke mere, at du holdt ud så længe, ikke mistede livslysten og ikke ville give op, ligesom det heller ikke undrer mig, at farmor kom på benene igen og nu bare sprudler af energi og glæde.
Men søde far. Jeg håber, at du læser med fra himlen og glæder dig med os. Jeg elsker dig!

Knus og kys fra Maria

Du er ikke alene

Kære Far
Det er lang tid siden, at jeg har skrevet sidst. Det har været jul og dermed også den første jul uden dig. Det værste var at sætte juletræet på fod, som du plejede at gøre, og at få pakken fra mor, hvor det lige pludseligt midt imellem alle menneskene ramte som en pæl i hjertet, at der kun stod :"Fra mor" på gaven - fuck..... Vi holdt det hos Nikolaj og mig. Mor, Maria, farmor, Kasper, Marianne, Ebbe og Merete plus Meretes søste, mand og børn var der, så i alt 14.Vi havde valgt at holde det hos os, fordi en jul i Oldgaard ville have været for trist - du mangler hele tiden, men i Oldgaard ville det have været værre. Eller, jeg ved det ikke. Det var en underlig jul. December med. Det vækker så mange minder, om dig med marcipanbrød i lommerne og en røverhistorie om hvordan du har røvet dem fra julemandens sæk, da du kørte ham ned. Jeg savner alle de små ting som det, og nogle gange fortæller jeg Nikolaj små historier om dig. Jeg kan mærke, at det er vigtigt at huske alt det, der gjorde dig til dig. Og det gør jeg ved at fortælle det, sige det højt og mærke følelserne, når jeg fortæller et eller andet, som gør at du var min elskede far. Jeg har lige købt Chris McDonalds bog om sin far, der også døde af spiserørskræft. Jeg har kigget på den længe, men det har været for tæt på. Nu er jeg klar til at læse den. Jeg fornemmer også at Chris McDonald har et stort behov for at fortælle om sin far - og jeg kan godt forstå det. Efter din død har jeg brugt meget tid, mange samtaler og mange tanker på at værdsætte den far du var. Historierne om dig er det eneste, som jeg har tilbage, og derfor er de også så vigtige for at beholde lidt af dig. Jo mere jeg tænker og taler om dig, bliver jeg også bevidst om, at selvom du er væk, så er du inde i mig, med alt den kærlighed og de oplevelser som jeg har fået af og med dig. Så jeg vil forsøge at skrive nogle af de små historier og pudsigheder ned indimellem - så jeg igen en dag kan læse dem og mindes dig med smil. Jeg elsker dig og sender dig al min kærlighed plus en tusind kram og kys med blogpost til himlen - Stina