Kære far
Jeg har lige hængt et billede af dig op på min opslagstavle - et rigtig godt billede af dig, som er taget på den dag, hvor Nikolaj og jeg blev gift. Du ser så fin ud i smoking, og står der i solen og smiler. Nu kigger du ned til mig fra opslagstavlen, og jeg håber sådan, at jeg vil blive ved med at kunne huske dig ligeså tydeligt altid, som jeg gør nu. Det er så mærkeligt, at du ikke er her længere, for jeg føler på en eller anden sær måde, at du er meget tæt på stadigvæk. Måske det hænger sammen med, at den kærlighed du gav, stadig og altid er i mit hjerte. Jeg kan stadig genkalde mig din stemme og dit glimt i øjet og dine forskellige ansigtsudtryk, og det er rart, selvom det jo også er alt det, der giver stikkene i hjertet og tårerne i øjnene, når jeg kommer i tanke om, at de nu kun findes hos mig, men ikke her på jorden længere.
Jeg savner dig far, og jeg håber at du har det godt, hvor end du er nu, og at du måske læser med..
Kærlig hilsen
Stina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar