Kære far
Jeg har lige siddet og kigget på billeder af dig fra da vi var i Sverige i sommers. Det er så mærkeligt, at det føles som så kort tid siden - og der var du stadig meget i live.
Du var begyndt at få ondt der, og var ikke meget værd. Men du var med os på tur.Og du sidder der ved siden af mig på billedet og smiler næsten. Tænk at du gik rundt der i skoven kun godt en måned inden du døde. Du spiste ikke rigtig noget på turen, men det var godt, at vi kom afsted sammen. Vi havde en rigtig hyggelig aften nede ved bålet, hvor du virkede til at være i godt humør. Du havde det ellers ikke godt, men du ville helt sikkert have det hele med og være sammen med os til sidst.Når jeg tænker på det nu, så forbløffes jeg igen over hvor pissesej du var. Og det gør mig inderligt ondt, at du skulle herfra, når du så gerne ville livet. Du gav først op, da du ikke kunne andet. Stina har skrevet lidt om det, men du gjorde jo nogle vilde ting til sidst.Vi troede jo faktisk, at Gud og fanden havde forhandlet færdig om dig, og at du var på vej afsted en af de første dage i september. Ja, så vi var samlet allesammen for at sende dig godt afsted. Lene sang sange fra arbejdersangbogen, og vi knappede en grøn Tuborg op, som vi drak nede ved siden af dig. Vi holdt dig i hånden og kyssede på dig - mange gange! Men du gav sgu ikke op alligevel. Pludselig vågnede du, og ville op og have pizza og rødvin - og en smøg. Vi var målløse, du var glad over alle gæsterne. Du gav først rigtig slip ti dage senere. Ti dage!!! Åh, hvis jeg bare kunne fortælle dig hele historien selv, så ville du grine, er jeg sikker på.Jeg savner at høre dig grine og se dit fornøjede ansigtsudtryk. Du havde sådan en dejlig tør humor, så når du grinede, så vidste man bare, at man virkelig havde underholdt dig.
Andreas og jeg var hjemme hos farmor igår. Hun var ved bedre mod og glædede sig til at komme igang med genoptræningen af sin skulder. Det der med at være sej, det havde du ikke fra fremmede, søde daddy.
Sjovt nok, så lignede hun dig meget efter hun var blevet klippet. Det var både rart og hårdt. Rart fordi det var dejligt at se lidt af dig på en måde. Hårdt fordi det jo også minder mig om, at jeg ikke får dig at se igen. Jeg ville så gerne have et kram af dig. Jeg savner at snakke med dig og mærke din kærlighed og omsorg.. For pokker altså. Jeg elsker dig far - du er f..... verdens bedste far - uanset hvor du er - husk det, for jeg glemmer det ikke.
1000 kys og kram og kærlige hilsner fra Maria
Ingen kommentarer:
Send en kommentar