Kære far - jeg savner dig!

Kære far
Jeg tænker rigtig meget på dig i disse dage. På en måde bliver det mere virkeligt, at du ikke er her mere. Jeg ringede hjem til mor den anden dag. Nummeret virkede ikke. For hun har nedlagt fastnettelefonen og er nu gået helt over til mobiltelefonen. Det er der jo egentlig ikke noget odiøst i. Men det var mærkeligt. For hun har jo nedlagt den, fordi der nu skal spares, hvor der spares kan. Men det var jo ikke kun et nummer, som hun nedlagde. Det var det nummer, hvor der i min telefon stod "Mor og Far". I mange år. Efter du døde, slettede jeg dit navn fra den kontakt i min telefonbog. Fordi jeg var bange for at blive ked af det, når jeg så dit navn på telefonen. Igår opdagede jeg, at jeg ikke havde slettet dit mobiltelefonnummer. Jeg var faktisk rigtig fristet af at ringe til telefonen, i håb om, at du havde indtalt en velkomsthilsen på telefonsvareren. Så kunne jeg måske høre din stemme igen. Jeg tror ikke, at du havde indtalt nogen hilsen, for du var ikke så teknisk med den telefon endda. Det ville måske også være mærkeligt, hvis mor nu ikke har husket at få slukket for telefonen, og den så lå og ringede til dig.
Der kommer nogle gange nogle små øjeblikke, hvor jeg får lyst til at klynge mig fast i den slags ting. For noget tid siden opdagede jeg, at jeg havde en video på min telefon med Stina, der "snakker" med kattene. Det var, da du var rigtig syg. Jeg kunne kun se din skulder på videoen, uanset hvor mange gange jeg afspillede den. Jeg ville så gerne have haft, at jeg havde husket at filme hele dig. Men måske er det også godt, at jeg husker dig i en lidt raskere udgave. Sindet er jo nådigt, og visker de slemme ting ud. Måske havde det været hårdt at se dig så syg igen.
Mor vaskede dine jakker for et par uger siden. Hun ville aflevere dem til genbrug. Inden da spurgte jeg, om hun ikke kunne vente lidt med det, så jeg kunne nå at snuse lidt til dem. Bare lige for at kunne dufte dig lidt igen. Faktisk havde både mor og Stina gjort det samme, men de sagde, at de ikke duftede af dig længere. De havde jo også hængt "stille" i lang tid, mens du lå i sengen.
Som sagt, så savner jeg dig. Rigtig meget. Og det er måske derfor, at jeg hænger fast i den slags ting.
Det er jo kun fysiske ting. Alle følelserne og alle minderne, dem har jeg. Og hold op, hvor sætter jeg pris på alt det gode, som du gav mig. Jeg elsker dig af hele mit hjerte, og jeg håber sådan, at du har det godt, der hvor du er.

De kærligste hilsner
Maria